Risfuglen stammer oprindeligt fra Java og Bali, men den har nu bredt sig over større dele af Asien, hvor den er en populær tamfugl.
I ynglesæsonen charmerer og overtaler hannen hunnen til parring ved at holde et strå i næbbet og hoppe rundt foran hende. De bygger herefter i fællesskab en rede af græsstrå i et træ eller en busk.
I naturen kan fuglene optræde i store flokke og forvolde stor skade på rismarker.
Levested: Indonesien.
Føde: Ris, korn, frø.
Unger: 4-6 æg.
Rugetid: Ca. 14 dage.
Alder: 9-11 år
Størrelse: 14-15 cm.
Vægt: 20 g.