07. okt. 2021
Dr. Træls bygger Træls Tårnet lige midt i Jesperhus.
Heldigvis er der også 8 nye pirathuse på vej og booking er åben for 2022 for ferier på campingplads og feriecenter.
Siden Dr. Træls kom til Jesperhus, har han drømt om at bygge et Træls Tårn til sine mange vigtige forretninger. Nu får han endelig sit Træls Tårn, men ikke helt som han forestiller sig. Der bliver nemlig plads til både sjov og ballade.
Træls Tårnet bliver kombineret legeplads, scene og udkigstårn med udsigt over hele Feriecentret. Legepladsen har kravleleg, rutschebaner, byggeklodser, trampoliner og en stor kran.
Byggeriet er allerede i fuld gang og der bygges 8 nye pirathuse som efter planen skal stå klar i maj 2022.
Pirathusene er rigtig populære på feriecenteret og de nuværende har næsten været udsolgte hele året. Vi har derfor valgt at bygge 8 mere, så vi er klar til endnu flere piratgæster i ferier, weekender og miniferier i 2022.