I Jesperhus finder du andet end campingvogne til leje. Der er mange forskellige overnatningsmuligheder, der matcher de fleste behov. Du finder enheder, der er ideelle til 4 personer og helt op til 20 personer.
Hvor vil du gerne holde din næste ferie?
Luksus, luksus og mere campingluksus
Lej en ægte campingoplevelse i Jesperhus - campingvognene er allerede opstillede og fyldt med luksus.
Overnatter du på campingpladsen i en lejet campingvogn, så har du adgang til masser af oplevelser, gratis aktiviteter og skøn underholdning og shows. Der er både indendørs og udendørs oplevelser, der er inkluderet i prisen på ferien og der er noget for både store og små.
Campingferier er en skøn ferieform. Det giver familien tid til samvær og muligheden for at komme helt ned i feriegear. Når du lejer campingvognen, så slipper du for meget af den stress, der også kan høre med opsætning og transport.
Campingformen er afslappet og man møder ligesindede, hvis man har lyst. Det betyder også, at børnene får nye legekammerater, der er klar til leg på legepladserne og i legelandet.
Når du lejer en campingvogn og drager på camping i Jesperhus, så er det med gratis adgang til Blomsterpark, Junglezoo, Legeland, 4D-biograf, Hugoshows, Indendørs og udendørs badeland, Abeland og meget mere.
Det giver en helt unik ferieoplevelse, som du ikke finder på andre campingpladser i Danmark.
Lej en campingvogn og nyd opholdet i Jesperhus, der ligger i den nordlige del af det midt- og vestjyske område i Jylland på øen Mors.
Du har bekvem adgang til Nykøbing Mors, hvor et væld af butikker og indkøbsmuligheder venter. Offentlig transport går til byen flere gange dagligt, og en cykelsti strækker sig hele vejen, hvis du foretrækker at udforske på to hjul.
Området omkring campingpladsen byder på smuk, kuperet natur med fantastiske gåture og eventyr i skovene omkring Legind Bjerge, der omgiver Jesperhus. Det naturskønne område omkring Legind Sø, tæt på Jesperhus, giver flere campingpladser en enestående udsigt over søen og dens rige dyreliv.
En kort gåtur fører dig til stranden, hvor du kan nyde en forfriskende badetur. Mors er en ø med adskillige dejlige badestrande, og Limfjorden ligger tæt på campingpladsen, hvilket giver dig mulighed for at svømme i det salte vand. Stranden ved Legind og dens omgivelser er både smukke og velegnede til badeoplevelser. En kort gå- eller cykeltur fra Jesperhus ned ad Legindvej fører dig direkte ud i fjordens salte vande.
Hvis du foretrækker bredere strande med adgang via en badebro, anbefaler vi området ved roklubben og vandrehjemmet ved Østerstrand i Nykøbing.